Vilkår og betingelser

For køb af Spis dig fri Mentorforløbet

Følger du anbefalingerne på Mentorforløbet, giver jeg garanti for, at dit langtidsblodsukker er faldet efter de 3 måneder. Vilkår og betingelser for garantien fremgår af dette dokument.


Jeg tilbyder ikke nogen form for refundering eller returnering af forløbet. Det skyldes at Mentorforløbet - i modsætning til mange andre onlineprogrammer og informationsprodukter, hvor du ofte er overladt til dig selv at gennemføre forløbet - indeholder live gruppecoaching og masser af hjælp til at guide dig gennem processen mod et lavere blodsukker. Denne coaching koster mig masser af tid og fokus at give, men jeg tror på, at det er en god investering i din succes. Jeg beder dig derfor forpligte dig fuldt ud til forløbet og gå ”all in”, så vi sammen investerer i, at du når sikkert og trygt i mål.

 

Brug for støtte?

Jeg står personligt klar til at tage mig af alle dine spørgsmål, bekymringer eller tekniske udfordringer undervejs. Jeg giver også gerne gratis virtuelle krammere og "high-fives", når du har brug for dem! Uanset hvad du støder ind i undervejs, vil jeg gøre, hvad jeg kan for at hjælpe dig. Det foregår på live webinarerne og i Mentorforløb Facebookgruppen.

Hvad enten du er begejstret eller ved at gå i baglås og bakke ud undervejs, opfordrer jeg dig til at dele det i vores Mentorforløb Facebookgruppe. Ellers har hverken jeg eller de andre deltagere mulighed for at dele dine opture og hjælpe dig igennem dine udfordringer.

Ved tekniske spørgsmål – og kun tekniske spørgsmål – skal du kontakte mig direkte på jane@spisdigfri.dk eller telefon 5326 7722. Undgå venligst tekniske spørgsmål i Facebookgruppen. Vær venligst også opmærksom på at svar på andre spørgsmål (end tekniske spørgsmål) ikke ydes på hverken mail eller telefon, men udelukkende i Facebookgruppen og på live webinarerne. Har du behov for individuel hjælp og coaching, har du mulighed for at tilkøbe klippekort med rabat. 

 

Modtagelse af bonus for gennemførelse og målopfyldelse: 

For at modtage din bonus for gennemførelse af forløbet: Du skal fuldføre mindst 80 % af videoerne og opgaverne fra basistrinene og indsende din evaluering senest 30. april 2020. 

For at modtage din bonus for målopfyldelse: Du skal skrive dine før- og eftermålinger af langtidsblodsukkeret samt beskrive andre positive effekter af forløbet i din evaluering senest 30. april 2020. 

Alle der gennemfører forløbet og opnår målet om lavere blodsukker, modtager 1.000 ”Fri-penge”. Disse kan ombyttes til en individuel samtale á 45 minutter (gældende 6 måneder) eller doneres videre til fripladser på næste forløb, der tildeles en eller flere diabetikere med få midler til rådighed. 

 

Din risikofri "sænk dit blodsukker på 3 måneder" garanti

Jeg garanterer, at du som Type 2 diabetiker vil kunne sænke langtidsblodsukkeret i løbet af de 3 måneder forløbet varer. 

Hvis dit langtidsblodsukker (HbA1C målt i mmol/mol) ikke er faldet efter de 3 måneder, hjælper jeg dig i yderligere 3 måneder. Det gør jeg, fordi det for nogle Type 2 diabetikere tager længere tid, før resultatet kan ses på langtidsblodsukkeret. Hjælpen indebærer to individuelle samtaler á 30 minutter samt to live webinarer. Er dit blodsukker stadig ikke faldet, giver jeg dig alle dine penge tilbage. Det betyder, at jeg personligt garanterer din succes, når du følger anvisningerne i forløbet

 

Du kan indsende et garantikrav om yderligere hjælp, hvis du har gjort følgende:

For at kvalificere dig til yderligere 3 måneders hjælp, skal du opfylde følgende punkter:

1. Bekræfte at du har læst dette dokument ved at trykke på "Gennemfør og fortsæt" nederst på siden senest tirsdag d. 11. februar 2020.

2. Have en startmåling af langtidsblodsukkeret foretaget mellem 1/1-2020 og 16/2-2020. Denne måling skal være over 48 mmol/mol (grænsen for Type 2 diabetes).

3. Følge de trin-for-trin instruktioner, jeg giver dig og lave de nødvendige ændringer i dine madvaner. Du skal fuldføre mindst 80 % af alle videoer og tilknyttede opgaver fra basistrinene.

4. Deltage i mindst 4 live webinarer. Kan du ikke deltage live, skal du indsende spørgsmål på forhånd ved mindst 4 webinarer samt se optagelserne efterfølgende. Der er 7 live webinarer undervejs i forløbet. Det forgår hver anden tirsdag kl. 19.30-21.00. 

5. Deltage aktivt i Facebookgruppen ved at kommentere på andres opslag og dele dine egne udfordringer og sejre undervejs. Er du ikke bruger af Facebook, skal du give mig besked om dette senest 11. februar 2020.

6. Have en imødekommende holdning og vilje til at ændre madvaner. For at få mest ud af Mentorforløbet og nå målet om et lavere blodsukker er det afgørende, at du udviser en åben og imødekommende holdning og vilje til at ændre madvaner. Hvis du ikke er klar, ikke forstår eller er uenig i den coaching, du modtager, er du ansvarlig for at fortælle mig det, så jeg kan hjælpe dig med at komme videre. Jeg er her for at hjælpe dig med at trygt at krydse målstregen, men jeg kan ikke gøre det, hvis du ikke rækker ud efter hjælpen eller ikke er i stand til eller villig til at handle på anbefalingerne undervejs. 

Jeg er sikker på, at hvis du tager hver eneste af disse trin, så vil du få succes – det er derfor, jeg tager risikoen og tilbyder dig yderligere hjælp, så du ikke behøver at bekymre dig!

 

Indsendelse af dokumentation

Du skal indsende dit garantikrav inklusiv kopi af start- og slutmålinger fra lægen via e-mail til jane@spisdigfri.dk senest 30. april 2020. 

Når du har indsendt dit krav, gennemgår jeg dine opgaver samt deltagelse i forløbet og giver dig direkte besked inden for 7 dage, om dit krav er blevet godkendt. Derefter laver vi en aftale omkring det yderligere 3-månedersforløb frem til din næste blodsukkerkontrol. 

 

Du kan indsende et garantikrav om pengene retur, hvis du har gjort følgende:

Efter 3+3 måneders forløb kan du vælge at få alle dine penge retur, hvis du stadig ikke ser et fald i blodsukkeret. 

For at kvalificere dig til at få dine penge retur, skal du opfylde følgende punkter:

1. Have deltaget i 2 opfølgende live webinarer eller stillet spørgsmål på forhånd og set optagelsen efterfølgende. 

2. Have modtaget 2 x 30 minutters individuel rådgivning og fulgt anbefalingerne fra både Mentorforløbet og den opfølgende vejledning. 

 

Yderligere vilkår

Under denne garanti er du kun berettiget til at modtage det beløb, som du har betalt for forløbet. Du er ikke berettiget til denne garanti, hvis du har modtaget Mentorforløbet som en bonus, som en del af en anden pakke eller med rabat som tidligere forløbsdeltager. 

 

Du er velkommen til at kontakte mig når som helst, hvis du har spørgsmål eller bekymringer.

Spis dig fri v/Jane Kudsk

jane@spisdigfri.dk

Telefon: 5326 7722